Mit navn er Flemming van Ralen.

Jeg bor i Esbjerg N og jeg er sidst i 50erne.

Min store hobby er fotografering - og det har det været i over 40 år.

Jeg er amatørfotograf, så det er min store fritidsinteresse, hvor jeg dels fotografere og underviser i fotografering - og dels selv deltager på fotokurser/workshops for at dygtiggøre mig.

I februar 2020 blev jeg medlem af Esbjerg Fotoklub, og har været det siden. 

Jeg har tidligere været medlem af fotoklubben De Frie Objektiver i 9 år. Klubben blev nedlagt i efteråret 2019. 

Jeg fotograferer primært med spejlrefleksudstyr (NIKON D850 og NIKON D300S), men jeg har også 2 kompakt kameraer, hvoraf det ene er en undervandskamera. Til spejlreflekskameraerne har jeg bl.a. 3 Nikkor FX objektiver.

Min primære interesse er fotografering af mennesker (især modeller). Jeg billedbehandler selv mine foto (Photoshop CC).

Alle viste foto er taget af mig - og jeg ejer alle copyrights til dem. Jeg er selvfølgelig begrænset af de aftaler, som jeg har lavet med modellerne.

Jeg arbejder indenfor de fleste stilart - men det er min hobby, hvilket betyder, at alt fotografering og undervisning er udenfor normalt arbejdstid - og når tiden tillader det.

Jeg arbejder både med TPF og betalings modeller - så har det din interesse, så kontakt mig.

Du kan også kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mine fotos og/eller du har fotografiske opgaver, som du ønsker min hjælp til. Jeg tager dog ikke familie- og festfoto for andre - og jeg fotograferer ikke børn under konfirmationsalderen.

Jeg kan kontaktes på flemming@vanralen.dk eller i feltet nedenfor. 

Vil du hellere tale med mig, så send en kort besked med dit navn og telefon nummer, så ringer jeg dig op snarest muligt.